Vitaminer opdeles i to grupper - fedtopløselige og vandopløselige. De fedtopløselige (A, D, E, K) er opløselige i fedt og olie. Det lagres i fedtvæv og organer, såsom lever og nyre. Det er vigtigt ikke at overdosere med fedtopløselige vitaminer, da de ophobes i kroppen, hvorved der er risiko for forgiftning. Vandopløselige vitaminer (B, C) kan hesten oftest selv producere, hvis den får en tilstrækkelig mængde grovfoder af god kvalitet. Der er kun begrænset depot af B- og C-vitaminer i kroppen, hvor overskud udskilles via nyrerne.

Mineraler opdeles i makro- og mikromineraler, som alle har forskellige funktioner. Mineralerne påvirker hinanden og ubalanceret tilførsel kan til tider være årsag til store problemer. Overdosering af et mineral kan f.eks. gå ud over optagelsen af et andet, så man ender i en relativ mangelsituation. Langvarig overdosering af et mineral kan også ophobes i hestens krop og give anledning til sygdomsmæssige problemer. Det er derfor vigtigt at se på den totale mængde af mineraler i hestens foderration, og derefter afbalancere de indbyrdes forhold mellem mineralerne for at undgå skæve mineralforhold.

Afhængig af hestens funktion og arbejdsbelastning er der forskellige vitaminer og/eller mineraler, man skal være specielt opmærksom på.

Drægtighed:
Når hoppen skal i fol, er det vigtigt at den først udviser synlige og regelmæssige brunsttegn. Hoppens brunst påvirkes af bl.a. dagslængde og temperaturen. Hoppen har en brunstcyklus på 3 uger, hvoraf hun kun udviser brunsttegn i ca. 5-6 dage. Der er forskellige vitaminer og mineraler, der har vist at have en indflydelse på hestens brunst. Specielt vitamin A kan påvirke hestens fertilitet ved bl.a. at forbedre ægløsningen og brunsttegn. Mangel på vitamin A kan medføre nedsat fertilitet ved mangel på synlige brunsttegn.

Drægtigheden varer ca. 11 måneder. De første 1-8 måneder vokser føllet langsomt, hvor hoppen bør fodres efter behov afhængigt af arbejdsmængden. Den 9.-11. måned af drægtigheden vokser føllet hurtigt, hvilket øger behovet for vitaminer og mineraler. Der er mange forskellige vitaminer og mineraler, der har indflydelse på føllets udvikling. I forbindelse med udviklingen af knoglerne, skal man specielt være opmærksom på mineralerne kalcium (Ca), fosfor (P), kobber (Cu) og zink (Zn). Kalcium og fosfor udgør en stor bestanddel af knoglerne og mangel på en af disse, vil øge risikoen for vækstproblemer. Ca:P forholdet bør ligge omkring 1,5-2:1. Et ukorrekt forhold mellem disse to, kan medføre de samme problemer, som hvis hesten var underforsynet. Hesten kan generelt tolerere et højere Ca:P-forhold, hvis den vel at mærke får dækket behovet for fosfor og kilden til kalcium primært kommer fra en organisk kilde (f.eks. grovfoder) og ikke uorganisk (f.eks. foderkalk). Zink og kobber indgår i forskellige enzymer, der medvirker i udviklingen af knoglerne. Hvis der er mangel på en af disse, vil det medvirke til svagere knoglestruktur og øget risiko for vækstforstyrrelser. Nyere undersøgelser har vist at mangel på kobber nedsætter reparationsprocesserne ved forekomsten af osteochondrose (fejlagtigt udvikling af brusk og knogler i led og ledflader) hos føl og ungheste. Forholdet mellem zink og kobber bør være 3-5:1. Hvis kobber og zink ikke er i korrekt indbyrdes forhold, vil det påvirke optagelsen af et af mineralerne. Herved kan hesten risikere at blive underforsynet med det pågældende mineral, selvom det er i en tilstrækkelig mængde i foderet.:

Føl og plage:
I de første 2-3 måneder efter hoppen har folet, har den en høj mælkeproduktion. Mælken er specielt rig på kalcium og fosfor, hvorfor det øger behovet for specielt disse to mineraler. Hestemælk har bl.a. et lavt kobberindhold, der som nævnt har en indflydelse på knoglestyrken. Det er derfor vigtigt, at fosteret under drægtigheden får opbygget kobberdepoterne for så at kunne tære på disse depoter i de første par måneder, indtil føllet kan optage anden føde end mælk. Hvis hesten ikke får tilstrækkelig mængde kobber i foderet under vækst, øger det risikoen for forskellige vækstforstyrrelser som osteochondrose, fysitis (hævede vækstlinier oftest over forknæ eller kodeled) og senestyltefod. Indtil hesten er færdigudviklet omkring 4-6 års alderen, har hesten brug for tilstrækkelige mængder mineraler for at danne holdbare knogler. Under opvæksten er det specielt kalcium, fosfor, kobber og zink og deres indbyrdes forhold man skal være opmærksom på. Forkerte forhold mellem hhv. Ca:P og Zn:Cu, vil øge risikoen for vækstforstyrrelser. Vitamin D er også vigtig for optagelse og udnyttelse af kalcium i knoglerne og kan derved påvirke udviklingen og holdbarheden af hestens led og knogler.

Konkurrencehest:
Når hesten bliver redet påvirker det behovet for forskellig vitaminer og mineraler afhængigt af arbejdstypen og - mængden. Når hesten sveder under arbejde udskiller den via sveden forskellige mineraler, der samlet går under betegnelsen elektrolytter. Elektrolytter påvirker bl.a. hestens væskebalance, og mangel på disse kan medføre en nedsat præstationsevne. Under hårdt arbejde i forbindelse med træning og konkurrence, sker der en øget muskelaktivitet. Dette øger hestens behov for kalcium, da kalcium har stor betydning for muskelfunktionen. Behovet for kobber stiger som følge af øget enzymaktivitet og forhøjet produktion af røde blodlegemer, og behovet for antioxidanter som selen og E-vitamin stiger på grund af en øget produktion af affaldsstoffer og frie radikaler. Desuden har konkurrencehesten ofte behov for tilskud af B- vitaminer (specielt B6- og B12-vitamin), da de oftest spiser mindre mængder grovfoder i forhold til andre heste. Normalt kan hesten selv danne B-vitaminer, hvis de får en tilstrækkelig mængde grovfoder af en god kvalitet. Nogle konkurrenceheste kan også have behov for et tilskud af C-vitamin, da hestens produktion af C-vitamin falder ved stress. Ved konkurrenceheste gælder dog de samme forhold som for alle andre heste – de har brug for afbalancerede vitamin og mineraltilskud i korrekt dosering frem for enkelttilskud baseret på tilfældige oplysninger og skrøner.


Hvad skal man gøre og hvornår?
Uanset hvilken hest man har og hvilken tid på året, er det vigtigt, at hesten får dækket behovet for vitaminer og mineraler. Om sommeren hvor hesten går på græs, skal den suppleres med vitaminer og mineraler i form af et vitamin- og mineraltilskud, tilskudsfoder eller fuldfoder afhængig af hestens energibehov. Der er stor forskel på græsmarkerne, men generelt har græs et utilstrækkeligt indhold af kalcium, fosfor, kobber og zink i forhold til hestes behov. Derfor er det nødvendigt at supplere med en form for tilskud – også når hestene går på græs.

Plage, drægtige og diegivende hopper:
Denne gruppe heste har et højt behov for energi, protein, vitaminer og mineraler. Er der græs nok, kan de få dækket deres behov for energi, men proteinindholdet er oftest ikke tilstrækkeligt midt og sidst på sommeren. Når hestene skal vænnes til græs, skal havremængden reduceres, men tilskudsfoderet og stråfoderet bibeholdes. Når plage går på døgnfold, vil en vitamin-mineralblanding oftest være tilstrækkeligt indtil omkring august måned, hvor proteinindholdet i græs er faldende. I den sidste del af sommeren og først på efteråret er det derfor nødvendigt med en proteinholdig vitamin-mineralblanding eller tilskudsfoder. Ved avlshopper skal foderet justeres efter hoppens foderstand og mælkeproduktion. Det er derfor meget individuelt, hvorvidt hoppen skal have et tilskudsfoder eller kun vitamin-mineralblanding.

Føl:
Så snart føllet viser interesse for at optage fast føde - som regel omkring 2-3 ugers alderen – bør man begynde med et ”startfoder” specielt til føl. Føl bør få tildelt et ”startfoder” i små mængder på det tidspunkt i stedet for at æde hoppens foder. Derved er de vant til at optage fast føde, når de begynder at have behov for det omkring 8 ugers alderen, når hoppens mælkeproduktion falder og græssets kvalitet er faldende. Føllet bør fortsætte med ”start” foderet gennem sommeren, dog bør føl der vokser hurtigt eller bliver overvægtige nøjes med et proteinholdigt vitamin-mineraltilskud. Til efteråret kan føllet langsomt vænnes til foder specielt til fravænnede føl, dog bør overvægtige og hurtigt voksende føl nøjes med et proteinholdigt vitamin-mineraltilskud som f.eks. Brogaarden Optimal Suregrow.

”Pensionister”, ponyer og rideheste:
Ved tilvænning til græs skal kornmængden reduceres, mens tilskudsfoder og stråfoder bibeholdes. Når de går på døgnfold, skal de tilbydes vitamin-mineraltilskud. Rideheste bør tilbydes foder afhængigt af foderstanden.

Konkurrenceheste:

Konkurrenceheste skal ikke blive for vommede og bør derfor ikke gå på græs mere end 3-4 timer/dag. Da konkurrencehesten får begrænset mængde græs, skal den i stedet have grovfoder af en god kvalitet for at dække behovet for fibre. Juster fodermængden i forhold til hestens foderstand. Husk elektrolytter efter behov.

Når sommeren er overstået og græsmængden faldende, skal hestene have en tilstrækkelig mængde grovfoder af en god kvalitet. Mangel på græs og fibre kan medføre kolikproblemer sidst på sommeren og derfor er det vigtigt at supplere med grovfoder på de nedgnavede folde. Grovfoderet alene dækker ikke hestens behov for mineraler og vitaminerne i grovfoderet har en meget kort holdbarhed. Derfor er det nødvendigt at supplere med et vitamin- og mineralholdigt tilskudsfoder, der kan dække hestens behov. Ved fodring med tilskudsfoder bør man tildele den anbefalede mængde foder for at sikre behovet for vitaminer og mineraler. Hvis hesten tildeles en mindre mængde end anbefalet, bør man skifte foder eller supplere med et vitamin-mineraltilskud i en afbalanceret mængde. Tildeling af vitamin-mineraltilskud og tilskudsfoder er afhængig af hestens vægt og funktion eller arbejdsmængde og IKKE afhængigt af hestens forbrug af korn.


Litteratur:
Cuddeford, D (1996): Equine nutrition. The Crowood Press Ltd., England.
Frape, D. (1998): Equine nutrition and feeding. Blackwell Science Ltd., England
Luthersson, N. (2004): Den store Foderbog. Brogaardens Forlag, Danmark.
Pagan, JD. (1998): Advances in equine nutrition. Nottingham University Press, England.