Hvordan påvirkes kroppen af stress?Stress kan være mange ting, alt fra virusinfektioner, overtræning med efterfølgende skader til psykisk stress hvor dyrene reagerer på ydre faktorer ved at blive nervøse, bange eller miste appetitten. Fælles for disse stressfaktorer er, at de resulterer i dannelsen af frie radikaler. Disse frie radikaler er molekyler med en cellenedbrydende effekt og derfor kraftigt medvirkende til udviklingen af skader som f.eks. seneskader, hvor langvarig overtræning resulterer i nedbrydning af senestrukturen. Senerne mister deres styrke og ender med at blive beskadiget. Slutresultatet, med blødninger, arvævsdannelse og i sidste ende nedsat atletisk funktion, kender vi desværre alt for godt. På samme måde resulterer dannelsen af frie radikaler i slidforandringer i led og derved udvikles de kroniske gigtforandringer. Frie radikaler har desuden en afgørende betydning for udviklingen af kroniske infektionssygdomme, idet de nedsætter effekten af dyrets immunforsvar. Desuden menes de frie radikaler at forårsage de celleforandringer, der fører til forskellige kræftsygdomme, hvad enten det skyldes solens påvirkning, forskellige giftstoffer eller andre former for stresspåvirkninger. Endelig er de frie radikaler ansvarlige for de ældningsprocesser der finder sted igennem hele livet. Jo større belastninger og flere frie radikaler kroppen udsættes for, jo hurtigere ældes den.
Hvad er antioxidanter?Antioxidanter beskytter cellerne ved at uskadeliggøre de frie radikaler. Kroppen har sin egen pulje af antioxidanter, i form af E-vitaminer, C-vitaminer og forskellige aminosyrer. Hesten eller hunden er dog afhængig af at få friske forsyninger af antioxidanter eller byggesten til antioxidanter igennem foderet. Eksempler på det kunne være beta-karotinerne i gulerødder og andre forbindelser i grønne planter der har en antioxiderende effekt. Meget foder indeholder dog ikke tilstrækkelige mængder af antioxidanter, dels på grund af forarbejdningsmetoder (varme), lang tids opbevaring og råvarer af en dårlig kvalitet. Vores dyr udsættes desuden for en langt større mængde af stressfaktorer end deres forfædre i naturen. Belastende miljøfaktorer, et højere niveau af giftstoffer og kemikalier i deres omgivelser, forøgede fysiske krav og et mere psykisk stressende miljø er alt sammen med til at forøge behovet for antioxidanter.
Som tidligere omtalt er QLC, udviklet af Dodson & Horrell, en ”pakke” af forskellige naturlige antioxidanter, der er tilsat alt deres hunde- og hestefoder. QLC er en blanding af forskellige karotener, polyphenoliske bioflavonider (forskellige udtræk af frugt og planter), aminosyrer og naturlige E- og C- vitaminer. Ved at kombinere de forskellige antioxidanter har man fået en forstærket effekt, og forsøg har vist, at effekten er 9 gange højere, end hvis man brugte E-vitamin alene. Den varmebehandling som alt Dodson & Horrells foder udsættes for, består af en mikroniseringsprocess hvor råvarerne behandles med infrarød stråling. Denne forarbejdningsmetode er meget skånsom mod vitaminer og mineraler og bevirker også, at disse antioxidanter ikke ødelægges. De er derfor fuldt virksomme i det færdige foder.
Et forhøjet niveau af antioxidanter er ikke noget man mærker effekten af, fra den ene dag til den anden. Men på længere sigt er det med til at beskytte vores dyr imod stressbelastninger, skader og kroniske infektions- og betændelsestilstande. Det kan på den måde være med til, at forlænge deres aktive karriere og dermed også forbedre deres livskvalitet. Mange forsøger sig allerede med at give deres heste et ekstra tilskud af E-vitaminer, men effekten af QLC er, som nævnt, 9 gange højere. Foder indeholdende QLC kan dog godt bruges sammen med et ekstra tilskud af E-vitaminer, idet selve indholdet af E-vitaminer i QLC ”pakken” ikke er voldsomt højt. Det er kombinationen af de forskellige antioxidanter, der giver den kraftige effekt, og derved undgår man en overdosering af de enkelte komponenter.
Brogaarden ApS • Smedevangen 5 • 3540 Lynge • Tlf. 39 65 18 80 • Fax 39 65 70 68