Der er ingen varer i kurven.

Tilmeld dig KLUB BROGAARDEN - og få ny viden og gode tilbud direkte i din mailbox.

Du er her > Forside > Om Brogaarden > Brogaardens historie

Historien om Brogaarden

brogaarden-tegning.jpgFamilien Hjort-Petersen har i mere end 4 generationer drevet furagehandel med korn- og foderstoffer og kan spore sine aktiviter tilbage til de gamle vandmøller ved Mølleåen i Nordsjælland.

Tilknytningen til hestesporten ligger i blodet. Fra 18-års alderen red den forrige ejer, Volmer Hjort-Petersen således en årrække som jockey på Klampenborg Galpbane, den idag historiske bane nord for København. Tilknytningen til banen er bevaret gennem alle årene og i 2006 var det en stor ære for Brogaarden at deltage som hovedsponsor for Dansk Galop Derby.

Efter en afstikker til Søborg, flyttede Hjort-Petersen & Søn i 1959 til Gentofte, hvor en gammel kornlade fra 1800-tallet siden skulle danne rammen om den gamle familievirksomhed.

maj-britt-hjort-petersen.jpgI 1984 overtog Maj-Britt Hjort-Petersen roret og valgte ved samme lejlighed at omdøbe virksomheden til Brogaarden efter den gamle gård, som nu i 25 år havde huset firmaet - for med en kvinde ved roret kunne det jo ikke længere hedde "...& Søn".

Galopinteressen har Maj-Britt intakt, og på løbsdagene i Klampenborg finder du hende på sin faste plads på tribune. Som hesteejer er det aldrig blevet til en derby sejr som i mange år var drømmen, men selv har Maj-Britt triumferet på derbydagene med 3 sejre for den flotteste hat!

Frem til i dag, 25 år efter Maj-Britt overtog efter sin far, har Brogaarden udviklet sig til en af landets førende virksomheder indenfor salg af dyrefoder og rådgivning om ernæring. Det er ikke længere kun hestefolk der har glæde af Fodringsrådgivningen; også Zoologiske haver, skoler, universiteter og virksomheder i forskningsindustrien bruger Brogaardens spcialister, når fordringsmæssige spørgsmål skal besvares.

Gennem forskning og samarbejde med dyreejere, professionelle som private, glæder vi os til også i de næste 25 år at
yde vores bidrag til:

"Optimal trivsel ved optimal fodring"

Brogaarden ApS
Smedevangen 5
3540 Lynge
Tlf. 39 65 18 80
E-MAIL

www.brogaarden.eu

Brogaarden ApS • Smedevangen 5 • 3540 Lynge • Tlf. 39 65 18 80 • Fax 39 65 70 68