Menu
dk-flag
se-flag
registreret-logo_dec09_wide-name.png

 

 

BROGAARDENS GALLERI

Herunder kan du se billeder fra tidligere arrangementer afholdt i eller af vores tre butikker

 

For at se vores fremtidige arrangementer, så klik ind på din lokale Brogaarden afdeling her, hvor vi løbende lægger nye arrangementer, tilbud mm. op :-)

 

HUNDEDAG I HØRSHOLM 14. MAJ 2015

Søndag den 14. maj afholdte vi hundedag i Hørsholm butikken, hvor vi havde et stort fremmøde af kunder, der blandt andet fik opvisning af Rolf Andersen, som demonstrerede brugen af de nye Place Boards. Mange hunde var mødt op og de kunne få massage hos Annette Døssing og friseret pelsen hos hundefrisør Susanne Desire. 

Dyrlæge Annemette Callesen stod som dommer for årets hundeskue, hvor hun skulle kåre den sødeste og sundeste hund.

Rungsted Dyreklinik stod klar til at give de fremmødte hunde et eftersyn af tænder, øre, vægt og til at give svar på generelle sundhedsspørgsmål.


Vi siger mange tak for denne gang, og håber at se mange af jer igen næste år :-)

Mvh. Brogaarden


 

 

 

 

 

 

 

 

 




BROGAARDENS KANINDAG


Søndag den 22. marts åbnede vi dørene op i Hørsholm for en spændende kanindag.

Dyrlæge Marianne Kjær Silset startede med at fortælle om det at have en kanin, pasning og kaninernes adfærd.

Derefter var der stor tilmelding til kanindyrskuet, hvor dyrlægen gennemgik hver kanin og til sidst blev den sødest og sundeste kanin fundet og kåret.

1. præmien gik til Amalie Bødtger med kaninen Magic Blue

2. præmien til Christian Johannessen med kaninen Ronaldo

3. præmien til  Ida Olsen med kaninen Stribe


På græsset var der kaninhop-konkurrence og alle børn kunne selv prøve banen med deres kanin bagefter.

I kanin cafeén kunne man deltage i en konkurrence, hvor man skulle svare rigtigt på 10 kaninspørgsmål.


Vinderen blev Caroline Luckow, som vandt et flot dansk designet udendørs kaninbur.

Vi håber at se Jer igen til næste års kanindag på BROGAARDEN.

  


 


HUNDEDAG I LYNGE 16. november 2014


En kold og regnfuld søndag i november, valgte vi at holde hundedag - et nyt arrangement i vores yngste butik, Lynge butikken.

Vi havde besøg af flere dygtige fagfolk fra branchen, som gratis stillede op til en snak med de mange fremmødte kunder. Blandt andet kunne man møde Vibeke fra Royal Canin, Susanne fra KW som hundefrisør, Line Post fra Furesø Dyreklinik som dyrlæge og Anita Dolmer som adfærdsbehandler. 

I samarbejde med Royal Canin startede vi en fotokonkurrence, hvor vi ville kåre den sødeste hund. Mange billeder blev indleveret, og de næste 14 dage blev der stemt og stemt. Vinderen offentliggøres på denne side snarest :-)

På dagen havde vi også agronomen Maria i butikken, til at vejlede vores kunder inden for foder og tilskud til heste. 

Vi havde 20% rabat på ALLE hundeartikler, samt super tilbud til hestefolket: køb 3 sække Optimal hestefoder, og få den 4. gratis.

Alt i alt en utrolig spændende dag, med mange fremmødte kunder, som havde taget deres skønne hunde med. 

Vi ser allerede nu frem til næste års hundedag, som vi vil holde den 15. november 2015.


20-12-2014

Vinderen af fotokonkurrencen blev Cleo. 

Cleo vandt 3 måneders hundefoder fra Royal Canin




Hestedag 21. september 2014

HØRSHOLM

Temaet for efterårets hestedag var hest og rytter i bevægelse. Brogården i Hørsholm havde inviteret Lektor, ved Københavns Universitet, SUND og ejer af Myodynamik ApS, Adrian P. Harrison til at fortælle om en ny non-invasiv metode til måle muskelfitness på.

Fysioterapeut Claus Toftgaard var på efter pausen og delte ud af sin store viden om hest og rytters sammenspil.  

Den vittige englænder lagde ud med sit foredrag, for de ca. 100 gæster der var mødt op, om en ny og nem metode til at måle fx muskelskævheder, kissing spines og general muskel sundhed.

Adrians elektroderne der ”lytter” til musklernes kontraktion bliver brugt til fx at måle sadeltryk, kiropraktisk virkning og skævhed ved springning. Her blev brugt et eksempel på en military hest der foretrak at bruge venstre bagben mere end højre ved hvert afsæt. Adrian kan måle musklernes brug ”live” på stedet og kunne derfor rette denne skævhed og belasting på det venstre bagben med det samme, ved at skrifte galoppen og korte hesten lidt ind før springet. Efter foredraget var der stor spørgelyst og nye ideer til hvordan man kan bruge denne metode i andre sammenhængen.

I pausen var der sandwich og gode tilbud. Teamet fra Horse Square var mødt om for at demonstrere Carr, Day & Martins serie af hovpleje og læderpleje mv. I et hjørne af hesteafdelingen havde de sat en lille bod op hvor publikum lyttede interesseret på hvordan KBF99 antibakterielle strigle virker.

Claus Toftgaard var på efter pausen med et øjenåbnede indlæg om hvordan vi rider og træner vores heste til daglig.  Der blev grint og fniset af en charmerende Claus der meget direkte og malende illustrerede hvordan vi sidder, eller retter, hænger på vores heste. Begrebet forfodsrytter blev brugt flere gange og det blev en realitet for de fleste af os i sidste del af foredraget ”test dig selv til heste”, at vi nok alle i nogen grad er forfodsryttere. Claus bad publikum lave nogle simple men noget krævende øvelser, for at se hvor god vores balance og styrke er. Der var en fantastisk stemning i hallen da de knap 100 mennesker lå på alle 4 på lagerets sten gulv og lavede styrke øvelser. Tror de fleste af os var enige om at vi skal hjem og øve os lidt.

Tak for en super dag!

 

 

 

 

Fisketur 14. september 2014

Søndag den 14. september var Brogaarden på fisketur med 30 tilmeldte kunder samt den anerkendte og entusiastiske fisker Mads Hussing.

Vi mødtes kl. 11.30 på Rungsted havn, hvor vi skulle på skibet Hanne Berit.  

Vejret var perfekt, og alle var i højt humør.

Turen startede med frokost i kabyssen hvor vi fik hjemmelavet sild og skibberlabskovs, utrolig lækkert.

Da vi var kommet ud på havet, var det alle mand op på dækket, så vi kunne få fisket efter den største fisk, da det ville udløse et gavekort på kr. 500 til Brogaarden.

Der blev fanget sild, sej, makrel, søstjerne samt torsk.

Efter kaffen og kagen, var der spænding på, da tiden nærmede sig til vejning af de store torsk.

Det var lille Adam som fik overrakt gavekortet, da hans torsk var den største - 2,2 kg.

Vi var i havn igen ved 17 tiden, hvor alle havde haft en rigtig sjov dag på vandet.

 

 

Lynge Byfest 22.-23.-24. august 2014

LYNGE BUTIK

I weekenden den 22.-24. august 2014 deltog Lynge butikken i den årlige Lynge byfest. Vi havde medbragt en masse varer, godt humør og varmt tøj, da vejret ikke helt var med os.

Vi havde i samarbejde med hundetræner Rolf Andersen, arrangeret at han var til at træffe på standen fredag, til en snak om hundetræning, jagttræning og almindelig lydighedstræning. Dette benyttede hunden Louis og hans ejer sig af. De kiggede forbi standen, og Rolf gik straks i gang med at vise tricks til hvordan Louis kom til at gå pænere i snor.

Det tiltrak en del tilskuere, så det nærmest blev en lille opvisning i stedet for en træningsvejledning.

Vi siger tak for et godt arrangement!

    
  

 

 

 

 

 

 

 

 

Hestedag 4. maj 2014

HØRSHOLM

Temaet på forårets hestedag var sommer.

Dyrlæge Kristina Johansen gav et foredrag om konkurrence heste på græs. Hvad er fordele og ulemper ved at lade sine konkurrence heste græsse. Konklusionen på dette var at det for de fleste konkurrence heste vil være en fordel at gå på græs minimum nogle timer om dagen.

Massør Margit Ø. Pedersen gav en demonstration af sine talenter som hestemassør. To heste var mødt op så Margit kunne vise lidt af det hun ser på når hun kommer ud til heste i hele landet.

Danish polo association var mødt op med 2 heste for at fortælle lidt om deres spændende og anderledes hestedisciplin. De viste lidt slag og hurtige vendinger på de små adrætte poloheste på græsplænen. Efterfølgende fik de få tilbageblivende publikum lov at prøve lidt slag og fik en snak med hvordan man melder sig ind i en polo klub.  

 Tak til alle de deltagende heste og hestefolk.

Tak til de få men meget interesseret hestefolk der mødte op på dagen.

 

 

 

 

 

 

Hestedag 24. september 2013

HØRSHOLM

Tema Horsemanship

Felix Falch har uddannet sig i Horsmanship i Tyskland efter nogle af Monty Roberts principper.

De over 150 deltager til dette arrangement fik en spændende gennemgang af hestens adfærd. Der blev tegnet og fortalt på de store ark papir der var hængt op på væggen. Især hestens forskellige zoner for læring og tryghed interesserede deltagerne og gav anledning til mange spørgsmål. 

Felix gennemgik forskellige principper og sammenlignede med den almene praksis som de fleste af os bruger. For eksempel blev brugen af pisk, longe og jordarbejde gennemgået. Hvilket igen gav anledning til debat.

Senere skulle der havde været demonstration med en levende hest ude på græsset. Men da ”hesten” blev forhindret trådte et par frivillige til og ”legede” hest, til stor fornøjelse for resten af publikum.  Felix forklarede hvordan man bruger to tøjler til at guide hesten når der longeres og de forskellige zoner hvormed man kan arbejde med hesten fra jorden mv.

Tak for en regnfuld dag med mange gode fif på trods af manglende hest. 

 

 

Hjemmesiden bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.

Varen er nu lagt i kurv

Shop videre

Til kurven