Græs og præstation

Græs og præstation

Skrevet af Mette L. Nymand, Cand. Agro.
fredag, august 11, 2017
Distance Dressur Græs/heste på græs Heste Islandske heste Kørsel Military Spring

Mange ridestævner og arrangementer afholdes i sommerperioden, hvor det kan være en udfordring at have en hest, som skal præstere, samtidig med den skal gå på græs. Nogle heste kan godt fungere med at gå på døgngræs, mens andre bliver for tykke/tunge af at gå på græs til at kunne præstere eller bruger for meget energi på at stå ude hele døgnet, og derfor ikke har den fornødne energi til præstation.

Græs indeholder mange kalorier, men er ikke optimalt som eneste foder til præstationsheste. Næringsindholdet varierer meget, og græsset er ikke dækkende med alle de vigtige mineraler. Er der nok frisk græs, kan en stor hest nemt nå at spise 50-60 kg græs i døgnet, hvilket kan gøre den tung, vommet og træt. På trods af den store mængde græs, vil hesten stadig ikke være dækket med alle de vigtige mineraler, hvilket også kan påvirke præstationen negativt. Græsset har dog nogle fordele - det er god beskæftigelse, virker afstressende og generelt er der god ædelyst selv for de småt-spisende heste. Derfor behøver man ikke at undgå græsset helt, men i stedet begrænse adgangen, hvor hesten kan gå på græs et begrænset antal timer per dag.

Der kan være forskellige måder at styre hestens græsindtag som f.eks. stribeafgræsning eller ved deltidsgræs:

Stribeafgræsning: Når der dagligt eller med jævne mellemrum tildeles en ny stribe af græsfolden. Kan være en rigtig god løsning, man skal bare være opmærksom på, at det kan være svært at styre. Græsset kan nemt blive meget langt på den anden side af hegnet. Når der lukkes op for et nyt stykke græs, er det ofte mange kg græs, de indtager på meget kort tid.

Deltidsgræs: Når hestene går x antal timer på græs og den resterende tid går på f.eks. jordfold med adgang til hø og evt. halm. Kan være en rigtig god løsning især for heste med tendens til forfangenhed, overvægtige heste og konkurrenceheste. Vær dog opmærksom på, at nogle heste der tidligere har været forfangne ikke kan tåle at gå på græs.

Når hesten har hesten begrænset adgang til græs, skal have tildelt både hø/wrap og tilskudsfoder om sommeren, men i justerede mængder i forhold til græsmængden/tiden på græs – det er vigtigt at hesten holdes i en tilpas foderstand. Hesten er planteæder og har brug for fordøjelige fibre (f.eks. hø, wrap, lucerne m.fl.) – mangel på disse kan øge risikoen for forskellige fordøjelsesproblemer. Hvor meget hø/wrap hesten skal have, er afhængig af hestens størrelse, dens foderstand og græsmængden. Hvis den nemt bliver for tyk, kan man også tildele lidt halm/frøgræshalm for at øge beskæftigelsen og tyggetiden. Halm og frøgræshalm vil dog ikke kunne erstatte tildelingen af hø/wrap, da fibrene i halm/frøgræshalm kun er meget lidt fordøjelige for heste og bidrager derfor ikke med tilstrækkelig mængde fordøjelige fibre.

Hvor mange timer den enkelte hest kan gå på græs uden at blive for tung/træt, må være en individuel vurdering, hvor man må se på hestens foderstand, energiniveau under arbejde, mængden af græs på folden osv. Bliver hesten nemt overvægtig eller tung af græsset, er det bedre at reducere tiden på græs/græsmængden og give mere hø/wrap, som giver mere beskæftigelse og mæthedsfornemmelse i længere tid frem for få timers græs. 

Hvilket foder skal man bruge?

Der er mange muligheder. Hvilket kraftfoder der er mest velegnet til den enkelte hest vil bl.a. være afhængigt af hestens foderstand samt energi- og arbejdsniveau. Har hesten begrænset adgang til græs, vil det ikke være tilstrækkeligt at tildele et vitamin-mineraltilskud udviklet til heste på græs. Disse vitamin-mineraltilskud er generelt udviklet til hesten går på døgngræs, hvor den vil få væsentlig flere næringsstoffer fra græsset, i forhold til en hest med begrænset adgang til græsset. Hvis hesten har begrænset adgang til græs (dette gælder også hvis hesten går med mundkurv), bør man i stedet tildele et bredspektret vitamin/mineraltilskud eller et tilskudsfoder – hvilket foder der er mest velegnet og mængden af foderet/vitamin-mineraltilskuddet, er afhængig af hestens foderstand og græsmængden. Her kan man kontakte en foderkonsulent eller producenten/leverandøren af foderet for at få mere præcis vejledning.

Eksempler på kraftfoder til udvoksede heste i arbejde, som får græs:

Let/moderat arbejde:

  • Optimal 1 Growth Balancer: Koncentreret vitamin/mineralblanding (med protein) med lavt kalorieindhold til overvægtige/nøjsomme heste.
  • Optimal 5 Leisure Balancer: Koncentreret müslifoder, udviklet til heste og ponyer i vedligehold og let arbejde, der har tendens til overvægt eller har nemt ved at holde en tilpas foderstand.
  • Optimal 10 Icelandic Nature: Koncentreret, fiberholdig müsliblanding beregnet til udvoksede Islandske heste i vedligehold eller let arbejde. 
  • Optimal 6 Icelandic power: Müslifoder til islandske heste samt nøjsomme heste/ponyer på konkurrenceniveau. 
  • Optimal 4 Performance: Koncentreret müsliblanding med moderat-højt kalorieindhold. Kan bruges alene eller i kombination med havre.

Til Konkurrenceheste:

  • Optimal 1 Growth BalancerKoncentreret vitamin/mineralblanding (med protein) med lavt kalorieindhold til overvægtige/nøjsomme heste.
  • Optimal 6 Icelandic Power: Müslifoder til islandske heste samt nøjsomme heste/ponyer på konkurrenceniveau. 
  • Optimal 4 PerformanceKoncentreret müsliblanding med moderat-højt kalorieindhold. Kan bruges alene eller i kombination med havre.
  • Optimal 3 Cool Sport: Moderat-højt kalorieindhold - velegnet til heste som har svært ved at holde en tilpas foderstand eller er ”tændte/varme”.

 

Husk tildeling af salt eller elektrolytter

Almindelig saltsten er tilstrækkeligt til heste, der ikke arbejder, men er hesten i arbejde bør den få tildelt salt eller elektrolytter.

Årsagen til at hesten skal have tilskud af salt eller elektrolytter er, at heste udskiller en del af disse salte via sved. Hestens sved indeholder forskellige mineraler, hvor de vigtigste er natrium, klorid og kalium, men mineraler som kalcium og magnesium udskilles i mindre mængder. Mængden af væsketabet og dermed også mængden af elektrolytter der tabes, afhænger af arbejdstiden, arbejdsbelastningen samt omgivelsernes temperatur og luftfugtighed. Hesten har ingen elektrolytdepoter, som den kan trække på, hvorfor det er nødvendigt at tildele det dagligt i foderet.

Elektrolytter er betegnelse for mineraler i saltform. De er vigtige bestanddele af hestens kropsvæske, og deres funktion er bl.a. at opretholde normal muskel- og nervefunktion og vedligeholde en normal væskebalance. Mangel på elektrolytter kan bl.a. føre til nedsat fornemmelse for tørst/sult, nedsat nerve- og muskelfunktion, og derved nedsætte hestens præstationsevne samt øge risikoen for fordøjelsesproblemer.

De fleste foderprodukter indeholder ikke tilstrækkeligt med mineraler (primært mineralerne natrium og klorid) til at dække hestens saltbehov. Hvis foderet indeholder for meget salt, vil det suge fugt fra omgivelserne og dermed nedsætte holdbarheden væsentligt.

Almindeligt salt (fint eller grofthakket) er nok til heste i let—moderat arbejde, da de primært udskiller de mineraler der er i salt (natrium og klorid).

 Brogaarden Elektrolytter

Elektrolytter skal gives til heste i hård træning/stævner, ved varmt vejr eller under transport, da hesten har behov for andre mineraler end natrium og klorid.

Elektrolyt- eller salttilskud kan tildeles i foderet eller i drikkevandet. Generelt anbefales det at tilføre elektrolytterne i foderet, da man ellers kan risikere at hesten ikke får drukket nok pga. den ændrede smag i drikkevandet. Man kan med fordel fordele elektrolyttilskuddet på dagens måltider, da alle måltider smager ens og hesten ikke frasorterer det foder, der indeholder salt/elektrolytter.

 

Omkring fodring med elektrolytter, bør man generelt huske at:

  • Saltsten til konkurrenceheste er ikke tilstrækkelig til at dække deres behov for elektrolytter, men alle heste bør altid have adgang til en
  • Det er nødvendigt at tildele elektrolytter til heste som trænes hårdt og over lang tid, da de har en stor svedproduktion (især military - og distanceheste)
  • Alle heste der trænes i varmt vejr, har behov for tilskud af elektrolytter
  • Hesten skal gradvist vænnes til elektrolytter, hvis det blandes i drikkevandet
  • Giv altid vand og elektrolytter samtidig - hesten må ikke være dehydreret ved tildeling af salt/elektrolytter
  • Mangel på elektrolytter kan få alvorlige konsekvenser for hesten (bl.a. nedsat udholdenhed og præstation, dehydrering, hedeslag m.m.)

Referencer:

Luthersson, N., 2013. Den Store foderbog. Brogaardens forlag, 3.ed.

Luthersson, N., Hou Nielsen, K., Harris, P., et al., 2009a. The prevalence and anatomical distribution of equine gastric ulceration syndrome (EGUS) in 201 horses in Denmark. Vet J 41, 619-625.

Luthersson, N., Hou Nielsen, K., Harris, P., et al., 2009b. Risk factors associated with equine gastric ulceration syndrome (EGUS) in 201 horses in Denmark Vet J 41, 625-630.

Schmidt, L.T.: Fodring af konkurrenceheste, www.brogaarden.eu.

Schmidt, L.T.: Skal heste på græs fodres?, www.brogaarden.eu