Lagermider i foderet

Opbevaring af korn, halm og hø er en nødvendighed for at vi kan have foder til vores heste gennem vinterperioden, da der ikke er tilstrækkelige mængder græs på foldene til at hestene kan leve af det. Men opbevaring af fodermidlerne kan give anledning til uønskede gæster, hvis man ikke sørger for at opbevare korrekt.
Hvis man ikke får tørret fodermidlerne ordentligt inden opbevaring eller hvis de får suget fugt til sig i løbet af opbevaringsperioden, vil der dannes svampe i fodermidlerne. Dette i sig selv gør fodermidlerne uegnede som foder pga. dannelsen af giftstoffer.

Kort tid efter svampeangrebet, vil fodermidlerne også angribes af lagermider. Disse lagermider lever af de svampe, som gror på fodermidlerne. Jo højere fugtighed der er i fodermidlerne, jo større svampevækst og dermed også antallet af mider i foderet. Midernes livscyklus kan for de fleste arters tilfælde opretholdes ned til en temperatur af 2 °C, mens at fugtigheden af omgivelserne er mere begrænsende for deres overlevelse. Miderne behøver min. 65 % luftfugtighed for at kunne formere sig. Hvis forholdene er gunstige, dvs. temperatur på ca. 25 °C og over 65 % luftfugtighed, så kan lagermiderne forøge deres antal med op til 7 gange på en uge. Lagermiden dækker over flere arter af mider, bl.a. Lepidoglyphus destructor, Tyrophagagus putrescentiae og Acarus siro.

Voksne mider er små hvidlige dyr (0,1-0,6 mm lange), uden egentlig opdeling af forkrop og bagkrop. De har op til seks par ben, hvoraf de to forreste er omdannet til munddele (klosakse eller tilspidsede). Med disse ”græsser” miderne svampene fra fodermidlerne. Mider er blinde og orienterer sig via berøring (via sansehår og sanseorganer), bevægelser og kemiske sanser, dog er der visse arter som kan skelne mellem lys og mørke. Normalt kan man kun se miderne gennem et mikroskop, men er antallet højt ses miderne med det blotte øje, som ”støv der kan bevæge sig”. Hvis der ligger et lag støv ved noget foder, kan man prøve banke med en finger eller lign. ned ved siden af det. Flytter støvet sig med en glidende bevægelse, kan man være ret sikker på at det er lagermider. Man kan også opsamle noget af støvet for at påvise mider og lægge det på en mørk baggrund, og derpå se på støvet gennem en kraftig lup.

Billede 1: Lepidoglyphus destructor         Billede 2: Samling af mider

 

For at minimere risikoen for at ens foderhøst går til grunde pga. lagermider, skal man først sikre at fodermidlerne er ordentligt tørret inden det kommer på opbevaring. Dernæst skal opbevaringsstedet være ordentligt rengjort efter sidste foderopbevaring, således at det ikke allerede i forvejen er ”forurenet” af uønskede gæster. Da de fleste mennesker ikke har lufttætte beholdere til opbevaring af foderet, vil det næsten ikke kunne undgås at man på et eller andet tidspunkt får lagermider i sit foder, i én eller anden grad. Selvom fodermidlerne har været ordentlig tørret fra start af, vil de langsomt suge fugt til sig fra omgivelserne, og derved øges luftfugtigheden i fodermidlerne, og skaber et gunstigt miljø for svampe og dermed lagermider. Skaden kan begrænses ved jævnligt at tjekke sit foderlager for fugt, svampe og lagermider, og sørge for tørring hvis fugten er for høj. Er skaden alligevel sket, bør foderet kasseres, og opbevaringspladsen rengøres grundigt inden næste foderopbevaring.

Af andre uønskede skadedyr som kan forekomme i fodermidler kan nævnes kornsnudebillen, Sitophilus granarius, andre billearter og larver af almindelig frømøl, Hofmannophila pseudospretella.

 

Litteraturhenvisning:
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus universitet, Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr, Skadedyrslaboratoriet: Lagermider i korn, frø, halm og hø
Den store danske: Gyldendals åbne Encyklopædi


Har du spørgsmål, kan du altid spørge rådgivningen til råds. Skriv en mail eller ring på telefon 45 76 58 70