Vi ser dog hvert år eksempler på heste med kolik eller diarré, selvom de er blevet græsset langsomt ind. Samtidig kan man også risikere uheld, hvor hesten er sluppet ud på en forkert fold og har ædt for meget at det saftige græs. EquiShure fra Brogaarden er et nyt produkt på markedet, som kan hjælpe i disse særlige situationer. Enten som forebyggelse til de meget sarte heste eller som led i behandlingen af de heste, som har fået mave-tarmproblemer i form af kolik eller diarré.

Græssets indflydelse på tarmen
Det nye forårsgræs har et meget højt indhold af sukker og fruktan. Selv små mængder græs kan bidrage med en mangedobling af hestens normale sukkerindtag. Dette betyder en voldsom foderændring, selvom hesten går på den samme fold som den plejer, får det samme foder i krybben og oven i købet bliver fodret med det samme grovfoder som den har fået hele vinteren. Hvis sukkermængden overstiger den kapacitet som mavesækken og tyndtarmen har til at optage sukker, vil der komme ufordøjet sukker ud i hestens stortarm. Hestens normale bakteriepopulation i stortarmen består primært af fiberfordøjende mikroorganismer. Når sukkerkoncentrationen øges, vil antallet af sukkerfordøjende bakterier stige voldsomt, og det resulterer i en øget produktion af mælkesyre. Mælkesyre er et affaldsprodukt som dannes, når de sukkerfordøjende bakterier nedbryder sukker. Græssets indhold af fruktan resulterer i samme forskydning i hestens stortarm. Eneste forskel på sukker og fruktan er, at fruktan ikke kan fordøjes og optages i hestens mavesæk eller tyndtarm. Det betyder, at alt det fruktan som græsset indeholder, kommer ud i stortarmen, hvor det forårsager fejlgæring og produktion af mælkesyre. Derfor kan græssets fruktanindhold have en stor indflydelse på hestens sundhed og udvikling af kolik eller forfangenhedsproblemer.

Kolik eller diarré
Den fejlgæring som opstår i hestens stortarm er direkte eller indirekte årsag til disse symptomer hos hesten. Gæringskolik er et hyppigt problem om foråret og skyldes netop denne ændring i stortarmens bakteriepopulation. Mælkesyren ætser og irriterer tarmslimhinden og kan forårsage koliksmerter. Men fejlgæringen resulterer også i en overproduktion af luft og udspiling af hestens tyktarm eller blindtarm. Disse luftlommer giver krampagtige koliksmerter, som kan være meget ubehagelige for hesten. Diarré er også en konsekvens af den øgede produktion af mælkesyre. Ætsninger i stortarmens slimhinde forårsager en betændelsestilstand og derved nedsat vandoptagelse. Syren i hestens stortarm medfører desuden at de normale mikroorganismer bliver slået ihjel og derved bliver der frigjort en lang række affaldsstoffer, som også har en skadelig effekt på tarmslimhinden og tarmbevægelserne. Denne tilstand kaldes for akut eller kronisk ”acidose” (syrepåvirkning), afhængig af om det er kommet meget pludseligt eller over længere tid. Ved den akutte acidose er hesten meget syg og kan i værste fald risikere at dø. Ved den kroniske acidose er hesten lavgradigt påvirket og viser det først og fremmest i form af utilpashed, ændret adfærd, nedsat ædelyst og nedsat præstationsevne.

Store mængder korn
Heste som fodres med store mængder korn eller stivelsesholdigt foder er generelt mere udsatte for at udvikle fordøjelsesproblemer om foråret. Stivelse påvirker stortamens mikroflora på samme måde som græssets indhold af sukker og fruktan. Hvis hesten fodres med større mængder stivelse end den kan nå at nedbryde og optage i tyndtarmen, så kommer der ufordøjet stivelse ud i hestens stortarm og medfører øget produktion af mælkesyre. Overfodring med korn resulterer i kronisk acidose og bakteriepopulationen i stortarmen vil være ude af balance. Når disse heste vænnes til græs, vil de være mere udsatte for kolik eller diarré, fordi stortarmens bufferkapacitet er kraftigt nedsat.

Tilvænning til græs
Når hesten skal vænnes til græs, skal bakteriepopulationen i stortarmen gradvist omstilles. Ved langsomt at trappe græsmængden op, kan bakterierne nå at følge med og vi undgår de meget høje koncentrationer af mælkesyre i hestens stortarm. De fleste hesteejere bruger enten et system, hvor antal af timer på græs gradvist trappes op over 2-4 uger, eller arealet med græs gradvist øges, i form af stribeafgræsning. Der findes ikke én metode som er mere rigtig end en anden. Og fremgangsmåden afhænger også af foldens størrelse, græsmængden, temperatur, antal solskinstimer o.s.v. Derfor er det svært at give et meget præcist svar på, hvordan hestene vænnes bedst til græsset. Men generelt kan man sige, at ”normale” og velfungerende heste vil kunne vænnes til græs over en periode på 3-4 uger ved at starte med ½ time dagligt de første dage og i løbet af en lille måned være oppe på 8 timers græs.

EquiShure til den ”følsomme” hest
Hvis hesten har en lang sygehistorie med kolikproblemer om vinteren, kronisk diarré eller gæringskolik om foråret, så bør man være ekstra forsigtig. Dels skal mængden af græs begrænses og dels kan man sætte ind med forebyggende tilskud. Gærkultur som YSY eller Probiotikum Plus kan tilføre mikroorganismer til stortarmens økosystem samtidig med at det tilfører næringsstoffer, så tarmens egne mikroorganismer nemmere kan overleve. Det nye produkt på markedet er EquiShure. Dette produkt indeholder bikarbonat, som kan neutralisere mælkesyren i hestens stortarm. Det specielle ved produktet er, at bikarbonatet er ”pakket ind” i en kapsel som er tidsudløst. 6 timer efter at hesten har spist produktet bliver bikarbonatet frigivet. Det passer nogenlunde med den tid, der tager foderet/græsset at passere ned til stortarmen. Mælkesyren i stortarmen bliver neutraliseret og derved undgår man acidosen i hestens stortarm. Hestens normale bakteriepopulation i stortarmen kan overleve, affaldsstofferne bliver uskadeliggjort og irritationen i tarmens slimhinde aftager.




Hvornår og hvordan bruges EquiShure ?

1. Hvis hesten har forædt sig i græs eller korn skal dyrlægen altid tilkaldes, da det kan udvikle sig til en livstruende tilstand. Men man kan efterbehandle hesten og forebygge følgevirkninger i form af diarré og forfangenhed ved at bruge en forholdsvis høj dosis af EquiShure i en begrænset periode. Til en 500 kg hest skal man bruge 150 g dagligt, fordelt på hestens måltider, i 7-10 dage.
2. Hvis hesten har udviklet diarré eller andre tarmproblemer på grund af daglig fodring med store mængder korn (stivelse), så kan stortarmen hjælpes ved hjælp af foderændring (se nedenfor) og tilskud af EquiShure. Her skal der bruges en lidt lavere dosering men i længere tid. En hest på 500 kg ville typisk skulle have 100-120 g i 3-4 uger.
3. Hvis hesten har tendens til at få kolik eller diarré ved tilvænning til græs om foråret kan EquiShure i høj grad være med til at forebygge og eventuelt forhindre disse problemer. I denne periode skal en 500 kg hest have mellem 50 og 150 g dagligt, afhængig af hvor meget græs hesten går på og hvor følsom den er. Men hestene skal stadig vænnes langsomt til græsset og de sædvanlige forholdsregler skal overholdes.
   

EquiShure vil IKKE formindske risikoen for forfangenhed hos heste med stofskifteproblemer som EMS eller Cushing.