Sved, væskebalance og elektrolytter

Sved, væskebalance og elektrolytter

Skrevet af Frederikke Lindenberg DVM. Phd.
fredag, maj 25, 2018
Distance Dressur Heste Islandske heste Kørsel Military Spring Trav/galop

Selvom det først er juni der er den første sommermåned, har vi allerede fået en forsmag på sommervarmen og det samme har hestene. Når temperaturen stiger og hestene sveder mere når de arbejder, er der mange som giver elektrolytter for at opretholde væskebalancen hos hesten. Men hvorfor er det vi bruger elektrolytter og hvad gør de inde i hesten?

Ca. 65% af hestens krop består af vand. Det er ca. 350 liter for en normal stor hest. Heste skal indtage ca. 30-35 ml væske pr kg kropsvægt (ca. 17-20 liter for en stor hest) bare for at vedligeholde sig selv. Hvis den arbejder eller det er varmt, stiger væskebehovet.

Når hesten arbejder, bliver den varm. Varmen skal den af med og det gør den ved at svede. Varmen sendes med blodet inde fra kroppen ud mod huden, hvor der dannes sved. Sveden omdannes fra væske til damp og fordamper. Omdannelsen kræver så meget energi (varme) at blodet der vender tilbage fra overfladen er køligere og køler kroppen.

Umiddelbart skulle man tro, at så længe man sørger for at hesten får nok vand til at den kan danne sved, så er alt godt. Men sved er ikke bare vand, sved består også af en masse salte så som Natrium, Kalcium,Klorid, Kalium og Magnesium. Inde i kroppen er disse salte med til at styre en lang række mekanismer så som væskebalancen, elektriske nervesignaler og muskelfunktion.

Det vil sige at når hesten sveder, mister den ikke alene væske, men også elektrolytter. Jo mere hesten arbejder, eller jo varmere det er, jo mere sveder den, og jo større er behovet for at erstatte både den tabte væske, men også de tabte elektrolytter. Man regner med at en hest sveder ca. 5 liter ved let/moderat arbejde i køligt vejr. Når arbejdsbyrden eller temperaturen stiger kan det kommer helt op på 10-15 liter i timen.

Brogaardens Elektrolytter

Konsekvenserne af elektrolytmangel kan være nedsat muskel- og nervefunktion, fordi mineralerne får en elektrisk ladning når de opløses i vand, og denne ladning er med til at styre både nerve- og muskelceller. Samtidigt påvirker det evnen til at styre væskebalancen. Når mængden af kropsvæske bliver mindre, er der mindre blod til at sørge for at føre næring og ilt til muskler og føre affaldsstoffer og varme væk. Hesten bliver simpelthen dårligere til at komme af med varmen. Elektrolytter er også med til at styre sult/tørst og ved mangel på dem kan det føre til nedsat drikkelyst selvom hesten i virkeligheden er dehydreret. Overordnet, så vil elektrolytmangel føre til nedsat præstationsevne hos hesten og nedsat velfærd. Ved tab af blot 1% af kropsvæsken, hvilket svarer til et tab på ca. 5 liter for en stor hest, kan præstationsevnen nedsættes. Ved et tab på 2-4% ca. 10-20 liter er der en markant nedsat præstationsevne.

Fodringen er en vigtig kilde til elektrolytter. Kornfoder og foderblandinger har ofte lavt indhold af elektrolytter, både da det naturligt har et lavt indhold, og fordi et højt saltindhold ville tiltrække væske der ville ødelægge foderet og nedsætte holdbarheden. Hø og wrap derimod har et højt indhold af specielt kalium, men ikke af natrium og klorid. Det betyder at heste der er i let arbejde ofte vil være dækket ind med kalium, men skal have et supplement af natrium og klorid, hvilket man kan få i almindeligt køkkensalt. Afhængig af behovet for salt kan man blande mellem ½ og 2 spsk. Almindeligt salt i hestens vand eller foder. Alternativt kan man give hesten en saltsten i boksen eller på folden, som de kan bruge efter lyst. En almindelig saltsten uden tilsatte mineraler eller smag er at foretrække, da en ændret smag, kan få hesten til at bruge saltstenen "for meget". Det er dog stadig svært at holde styr på hvor meget salt hesten får fra en saltsten, så hvis hesten er i arbejde og/eller sveder meget, er det ikke nok. Så skal den have et tilskud af en elektrolytblanding der også indeholder kalium og magnesium, som kan blandes i foder eller i drikkevandet. Man skal dog være forsigtig med at blande det i vandet, da en ændret smag kan betyde at hesten drikker mindre end den ellers ville have gjort. Mange elektrolytblandinger indeholder også sukker, da små mængder af sukker kan hjælpe hesten med at optage elektrolytterne hurtigere.

Det er vigtigt altid at tjekke at hestens elektrolytbehov er dækket. Man bør derfor sammenholde hesten behov for elektrolytter med både elektrolytblandingens indhold af de forskellige salte og med hestens øvrige foder.

Forventet dagligt behov af elektrolytter (gram/dag) afhængig af hestens svedtab (liter/dag):

Elektrolytter Hvile 5 l/dag

Let arbejde

10 l/dag

moderat arbejde

25 l/dag hårdt arbejde 40 l/dag meget hårdt arbejde
Natrium (Na) 10 27 43 93 140
Klorid (Cl) 10 41 71 163 254
Kalium (K) 25 34 43 70 97
Magnesium (Mg) 10 12 13 19 24

Kilde: Pagan, J.D. (1998): Electrolytes and the performance horse. In: J.D. Pagan(Ed.) Advances in Equine Nutrition. pp. 201-204. Nottingham University Press. Nottingham, United Kingdom.

Referencer:
Lutherson, N. (2013): Den store Foderbog, Brogaardens forlag. 3 ed.

Geor, R., Harris, P., Coenen, M. (2013): Equine Applied and Clinican Nutrition, Health, Welfare and Performance. Saunders Elsevier, Edinburgh, UK.

Geor, R.J., McCutcheon, L.J. (1998): Hydration effects on physiological strain of horses during exercise-heat stress. Journal of Applied Physiology 84: 2042-2051

D'sterdieck, K.F., Schott, H.C., Eberhart, S.W., Woody, K.A., Coenen, M. (1999): Electrolyte and glycerol supplementation improve water intake by horses performing a simulated 60 km endurance ride. Equine Veterinary Journal Suppl. 30: 418-424.

McCutcheon, L.J., Geor, R.J., Hare, M.J., Ecker, G.L., Lindinger, M.I. (1995): Sweating rate and sweat composition during exercise and recovery in ambient heat and humidity. Equine Veterinary Journal Suppl. 20: 153-157.